SEO: Sådan laver du en god søgemaskineoptimering

SEO: Sådan laver du en god søgemaskineoptimering

SEO er guld værd, når det kommer til organisk trafik. Dog fejler mange, når det kommer til at lave god søgemaskineoptimering. Det er ærgerligt, for dine potentielle kunder vil gerne høre dit budskab, og de bruger med sikkerhed også søgemaskinerne til at finde det.

Hvad er SEO egentlig?

Inden vi forklarer om en god søgemaskineoptimering, skal du selvfølgelig vide, hvad SEO egentlig er. Det står for Search Engine Optimization, og du kan ikke tale om online markedsføring uden også at tale om søgemaskineoptimering.

Kort fortalt handler det om at bruge de rigtige søgeord i dine tekster. Det handler om at bygge stærke links, optimere billeder og hastigheder. Og så handler det om optimering af tekniske ting som H-tags, meta beskrivelser og title beskrivelser. Selv designet på dine hjemmeside er vigtigt.

Du skal fokusere både på de rigtige keywords, optimering af dit indhold og linkbuilding. Herunder fortæller vi kort om hvordan.

Lav en søgeordsanalyse

For at vælge de rigtige keywords skal du lave en søgeordsanalyse. En søgeordsanalyse indeholder søgetermer med forskellige intentioner. F.eks. kan det være, der er mange søgninger på søgeordet “frisør i Herning”. Samtidig kan det være kunderne søger på “frisør Herning pris”, “frisør Herning book tid”, “Hennings Frisør i Herning”.

Alle søgetermerne kan du bruge til at skrive indhold ud fra. Det er vigtigt, du finder mere end ét søgeord, så du kan ramme alle kundernes søgeintentioner omkring f.eks. at finde en frisør i Herning. Herefter skal du vælge et keyword, og måske 2-3 sekundære keywords og skrive indhold ud fra.

Optimer dit indhold rigtigt

Har du allerede en hjemmeside med masser af indhold, er det vigtigt, at du løbende optimerer den. Det kan være, du linker til en side, og det link ikke længere eksisterer. Så skal det udskiftes. Det kan være, du har glemt nogle metabeskrivelser, eller din side pludselig er rigtig langsom. Alt det kan du ofte relativt let ordne.

Du kan bruge værktøjer som Ahrefs, Morningsscore, Ubersuggest osv. til at lave søgeordsanalyser, og holde øje med vigtige punkter, hvor du løbende kan optimere dit indhold rigtigt. Værktøjerne er relativt dyre, men et bureau har ofte adgang til én eller flere, og kan derfor hjælpe dig godt på vej.

Kom i gang med linkbuilding

Google bruger antallet og kvaliteten af links til din hjemmeside som en form for kredibilitet for, hvor godt dit indhold er. Derfor kan du ikke komme udenom at skulle skabe et par links til din hjemmeside, hvis du vil ranke højt i søgeresultaterne.

Herunder nævner vi lidt forskellige linktyper, som kan øge din SEO-værdi:

  • Gæsteindlæg
  • Pressemeddelelser
  • Links fra andre sider

 

Linkbuilding er ekstra vigtigt, fordi Google gerne vil se, at nogen “stemmer” på din hjemmeside. Du skal dog aldrig overgøre det, for det kan se mistænkeligt ud for Google, og så kan du ende helt i bunden. Alt med måde, også linkbuilding, så du får skabt nogle gode resultater.