Anti-digitale sundhedstips til den digitale iværksætter

Anti-digitale sundhedstips til den digitale iværksætter

Hvis du er digital iværksætter, bruger du allerede rigeligt tid foran en skærm. Du elsker uden tvivl din beskæftigelse og arbejdsform, men det er stadig ekstra vigtigt for dig, at du får koblet ordentligt af. Du skal både logge af computeren, og du skal selv logge af mentalt. En god måde at gøre det på, er, at komme ud i naturen. Det virker afstressende og får dig tilbage i balance. Som iværksætter har du helt sikkert også et solidt konkurrencegen. Derfor er ravjagt en fremragende fritidsbeskæftigelse for dig, når du skal koble af. Du er ude i naturen, og du kan konkurrere med andre om, hvem der finder mest rav.

Hvor kan jeg finde rav?

Du kan faktisk finde rav på alle danske strande. Men det er dog lettest at finde ravet, når en strand er både bred og lavvandet. Når du er på stranden, skal du lede efter såkaldte ravpindelag. Det er en bunke, som består af alt muligt forskelligt fra havets bund. Bunken er blevet skyllet op på land af enten en bølge eller en storm. I ravpindelaget vil du oftest kunne se ravstykkerne øverst. Hvis du har fundet en meget stor bunke, kan du også være heldig at finde nogle ravstykker inde midt i bunken. Prøv at rode lidt rundt og se, hvad du finder. Det kan jo være at du ender med at finde rav.

Hvornår er det bedst at tage på ravjagt?

Du kan sådan set tage på ravjagt, når du vil. Men det vil uden tvivl være nemmest for dig at finde ravet om aftenen eller natten. Her kan du nemlig lyse på ravet med en ravlygte, og så vil lygtens UV-lys få ravet til at lyse op. Med andre ord er det langt nemmere at få øje på ravet, når det er mørkt. Du vil også opleve, at der ikke er så mange mennesker på stranden, når det bliver mørkt. Det gør det naturligvis også lettere at finde rav.

Hvilken årstid er bedst til ravjagt?

Du kan tage på ravjagt året rundt. Men det er absolut bedst at tage på ravjagt om vinteren. Det skyldes, at ravstykkerne har lettere ved at skylle ind på land, når vandet er koldt. Derfor kan det omvendt også være sværere at finde rav om sommeren. Derudover bliver det yderligere svært at finde rav om sommeren, da der ofte vil være mange mennesker på stranden. Særligt, når der er godt vejr.

Gå i vikingernes fodspor

Når du vælger at tage på ravjagt, går du desuden også i vikingernes fodspor. Det siges nemlig, at ravjagt går helt tilbage til bronzealderen og fortsatte ind i vikingetiden. Vikingerne gik dog ikke på ravjagt af rekreative årsager. For dem var rav en værdigfuld form for valuta. Ravet blev nemlig anset som luksusvare af blandt andet grækerne og romerne. Derfor spillede rav også en stor rolle i de nordiske landes økonomi. Du kan altså være viking for en dag, når du tager på ravjagt.