Sådan skaber du en effektiv hjemmearbejdsplads

Sådan skaber du en effektiv hjemmearbejdsplads

Som så mange andre, har du sikkert tilbragt meget mere tid på hjemmekontoret end normalt. Det har de fleste i hvert fald. Og hvis du ikke allerede har opgraderet dit hjemmekontor, så er det måske nu du skal overveje det. For selvom corona forhåbentligt lakker mod enden, så har mange også opdaget at hjemmearbejde kan være ligeså effektivt som at møde ind på arbejdspladsen.

Men for at forblive effektiv derhjemme, vil mange hjemmekontorer have godt af en opgradering. Og hvis du er heldig kan du endda få din arbejdsplads til at dække udgifterne. For hvis du virkelig vil opgradere og skabe en langtidsholdbar arbejdsplads, så er det ikke nok at købe en billig kontorstol til 500 kr. For de billige kontorstole har typisk ikke særlig mange funktioner, typisk kun højdejustering. Hvilket ikke er nok til at skabe en ergonomisk arbejdsplads.

 

En ergonomisk kontorstol understøtter kroppen således du kan sidde længere tid ad gangen på hjemmekontoret, uden at skade kroppen. Dog er det anbefalet ikke at sidde stille mere end en time ad gangen. Særlige udsatte steder på kroppen når du sidder ned ved din arbejdsstation er blandt andet den nedre ryg, nakken og skuldrene. En god kontorstol vil støtte disse område, og hjælpe brugeren ved at undgå smerter og skader. Men det kan den kun gøre ved at have en række af funktioner, desto flere desto bedre. Da det giver brugeren flere muligheder for at indstille stolen så den passer lige præcis til deres krop. Af anbefalesværdige funktioner findes blandt andet højdejustering, sædedybdejustering, synkronvip og ryghøjdejustering. Med disse er du garanteret en kontorstol som passer til dig. Yderligere kan du også overveje nakkestøtte og armlæn, som også kan være med til at øge komforten. Disse er dog typisk en personlig vurdering, om hvorvidt de er nødvendige.

 

Et hæve sænkebord hører til en moderne arbejdsstation. Som nævnt herunder er det ikke godt for kroppen at sidde ned i mere end en time. Og dette kan du undgå med et hæve sænkebord. Det kræver faktisk ikke ret meget, du behøver ikke stå op mere end 10-15 min for at hjælpe din krop. Og står du op mere end 2 timer om dagen kan du forbrænde ca 100 kalorier samtidig. Samtidig findes der forskning som tyder på at et hæve sænkebord, som bruges aktivt, kan øge koncentrationen og fokus hos forbrugeren. Og hvis design betyder noget for dig, så tilbyder de fleste danske forhandlere et stort udvalg af muligheder for valg af bordplade og understel. Samtidig findes de også i et utal af størrelser og former, hvorfor du burde kunne finde et produkt der passer til din hjemmearbejdsplads.

 

Med både en ergonomisk kontorstol og et hæve sænkebord kan du skabe en mere effektiv arbejdsdag. Hvis du kan undgå smerter og skader, kan du koncentrere dig om dit arbejde, og få den bedst mulige oplevelse på dit hjemmekontor.